haandbryggerlauget.dk

Tv-program undersøger ølbrygning fra bronzealderen

Tv-programmet sætter fokus på bronzealderens øl

Et program om Danmarks fortid ser nærmere på fund af ølrester i Egtvedpigens grav. I den forbindelse besøger et tv-hold et håndbryggerlaug for at vise, hvordan øl bliver brygget i dag, og for at sammenholde nutidens metoder med den viden, man har om drikkevarer fra bronzealderen. En historisk fagperson bidrager med perspektiver på, hvordan ølbrygning kan have foregået dengang.

Besøget finder sted en junidag, hvor værten møder bryggerne og følger arbejdet med en IPA. To medlemmer er mødt tidligt for at tage imod holdet og sætte brygningen i gang. De bruger en generøs mængde amerikanske humlesorter, mens kameraerne følger processen. Formiddagen giver både plads til samtaler om fortiden og til at vise, hvordan et moderne bryg bliver til.

Samtale om gamle råvarer og en særlig øl

Efter snakken om historiske spor og håndbrygning bliver der smagt på en øl, som er skabt med inspiration fra oldtidens råvarer. Den er ikke tænkt som en præcis rekonstruktion af en drik fra bronzealderen. Kilderne fortæller for lidt til, at man med sikkerhed kan genskabe den oprindelige opskrift. I stedet er målet at lade de fundne ingredienser og den begrænsede historiske viden danne udgangspunkt for en nutidig fortolkning.

Ved Egtvedpigens grav fandt man en beholder, der havde indeholdt en gæret drik. Den kan have været en form for øl sødet med honning og tilsat bær, eksempelvis tyttebær eller tranebær. Der blev også fundet hvedekorn, rester af mosepors og pollen fra blandt andet lind. Fundene giver enkelte spor, men de afslører ikke alle detaljer om smag, fremstilling eller præcise blandingsforhold.

Urter og planter kan have varieret alt efter, hvor en drik blev lavet, og hvilke råvarer der fandtes lokalt. Den øl, der serveres under besøget, bruger tyttebær, mjødurt og tusindgylden, som har været tilgængelige i området omkring Borum Eshøj. Humle indgår ikke. Den kom først til Danmark i middelalderen, så den ville ikke passe til en fortolkning, der henter inspiration fra bronzealderen.

Man ved heller ikke præcist, hvordan øl blev gæret og håndteret i oldtiden. Forhold, som moderne bryggere tager for givet, herunder kendskab til gær og god hygiejne, har næppe været de samme. Det er derfor muligt, at nogle datidige drikke blev syrlige. Den nutidige øl har også en markant syrlighed, hvilket giver den et særpræg, selv om den er lavet med moderne metoder.

Smagningen byder på både syrlighed og humle

Den oldtidsinspirerede øl viser sig at være ganske anderledes end en almindelig moderne øl. Syrligheden træder tydeligt frem, men det er en del af den tilsigtede stil. Smagerne leder derfor også efter andre sider af drikken. Den kan minde om en ung, krydret hvidvin og opleves som interessant at prøve, især på en varm sommerdag. Smag er individuel, og den markante syre vil ikke nødvendigvis være noget for alle.

Senere får deltagerne også IPA, brygget efter samme type opskrift som den, der blev sat over om morgenen. Den virker mere velkendt og tilgængelig ved siden af den syrlige øl. Værten synes godt om den, og smagningen illustrerer forskellen mellem en humlepræget nutidig øl og en drik, der tager udgangspunkt i historiske råvarer.

En bryggedag med tv-hold på besøg

Mens samtaler og smagsprøver fylder formiddagen, bliver arbejdet med IPA-brygget også gjort færdigt. Den samlede brygning løber op i 70 liter, som senere bliver færdigbehandlet og tappet på flaske. Besøget betyder dog, at bryggernes opmærksomhed er delt mellem håndværket og optagelserne. Opskriften og mæsketiden afviger derfor lidt fra planen, uden at det forhindrer brygget i at blive færdigt.

Et tv-besøg kan gøre brygningen mere livlig, men det ændrer ikke ved, at de enkelte trin kræver omtanke. Råvarer, temperatur og tid har betydning for det endelige resultat. Når der samtidig skal svares på spørgsmål og smages på forskellige øl, kan det være sværere at holde fuldt fokus. Formiddagen bliver alligevel en god anledning til at vise håndbrygning frem og tale om, hvordan man fortolker historiske fund uden at påstå, at alle detaljer er kendt.

Den historiske gæst falder godt til i laugsmiljøet, som adskiller sig fra en almindelig kontorarbejdsdag. Besøget giver anledning til at tale om muligheden for en senere smagning sammen med kolleger. Sådan et møde kunne give flere mulighed for at prøve forskellige øl og udveksle erfaringer om brygning, smag og de historiske spørgsmål, som oldtidsinspirerede opskrifter rejser.

Se udsendelsen om bronzealderens drik

Udsendelsen om bronzealderen viser både de arkæologiske spor og det praktiske arbejde med øl i nutiden. Besøget i håndbryggerlauget gør emnet konkret: først gennem brygningen af en humlepræget IPA og siden gennem smagningen af en syrlig øl inspireret af de råvarer, man forbinder med bronzealderen. Sammenstillingen viser, hvor forskelligt øl kan smage, og hvor forsigtigt man må tolke de få fund, der fortæller om fortidens drikke.

Programmet blev annonceret til visning den 7. august klokken 20.45 på DR 1. For seere med interesse for historie, arkæologi eller ølbrygning giver afsnittet en mulighed for at følge både den historiske samtale og en moderne bryggedag. Det centrale er ikke at hævde, at den syrlige øl smager nøjagtigt som en drik fra bronzealderen, men at undersøge, hvordan fund og lokale planter kan inspirere en nutidig brygger.